mandag den 1. december 2014

Magnesium i psykiatrien

Magnesium er nødvendig i alle celler i kroppen. Det styrker og afslapper cellerne generelt. Afhængig af funktionen så er magnesium nogen af de vigtige mineraler i kroppen. Der findes magnesium depoter rundt omkring i kroppen som man tære på.
Magnesium har to forskellige typer. Én der samler på vand og én der er biologisk bundet. Magnesium er almindeligvis vandopsamlende, så hvis det er ikke biologisk bundet så vil den tiltrække vand. Derfor er ikke-biologisk magnesium et afføringsmiddel. Den vil gå gennem tarmkanalen og samle på vand og til sidst medfører det i en vandtynd afføring. Men biologisk bundet magnesium vil blive optaget i kroppen så den kan fordeles i vores krop.
Når den biologiske bundet magnesium er optaget i kroppen, så bliver den fordelt til de forskellige magnesium depoter der er i kroppen. Først går den til leveren, dernæst til musklerne og til hjertet. Til sidst kommer den til hjernen. Derfor er magnesium langsomt med at blive optaget i hjernen.
Vi ved, at magnesium er godt for knoglerne og musklerne. Det er først fornylig, at vi ved hvad den gør ved vores hjerne.
Den biologiske bundet magnesium er den der bliver optaget i vores krop. Almindelig magnesium ryger lige igennem tarmsystemet og medfører som et afføringsmiddel.
Den biologiske magnesium er typisk bundet til en aminosyre, karbonat.
Magnesium mangel medfører insulin resistance, hvilket medfører for meget insulin i kroppen og resulterer i forhøjet blodtryk, sukkersyge og forhøjet blodfedt (kolesterol).
Magnesium er i balance med Kalcium, så når magnesium går ned i koncentration intracellulært, så går Kalcium op i koncentration. Kalcium er en strammer og magnesium er et afslappende stof.
Hvem har magnesiummangel?
  • Dem der drikker for meget alkohol.
  • Rygere
  • Dem der får vanddrivende lægemidler
  • Dem der spiser for meget sukker/kulhydrater
  • Dem der har sukkersyge
  • Dem der har forhøjet stofskifte
De skal have et ekstra magnesium tilskud hver dag.
Hvilke skavanker medfører for lidt magnesium i kroppen?
  • Forhøjet blodtryk
  • Sukkersyge
  • Åreforkalkning
  • Forhøjet kolesterol i blodet
  • Muligvis udvikling af demens
  • Indre uro
  • Muskelspændinger
  • Rastløshed
  • Søvnløshed
Hvor meget skal man spise til daglig, hvis man har for lidt magnesium i kroppen? Ca. 450mg magnesium per dag. Det tager langt tid inden magnesium har effekt. Først skal de tomme depoter fyldes op, inden man får nytte af sin magnesium tilskud. Det kan tage 1-3 uger før depoterne er fyldt op. Så desværre skal man have lidt tålmodighed før effekten er der. Til gengæld har magnesium en blid beroligende effekt på hjernen og musklerne. Det er et udmærket sovemiddel efter 1-2 ugers indtagelse. Der er ingen hurtigvirkende effekt.


Hvordan virker det i psykiatrien?
Hos visse angst patienter virker det godt. Hos ADHD patienter der har for mange spændinger. Dem der har søvnbesvær virker det efter 1-2 uger. Dem der har epilepsi, så den nedsætter anfalds hyppigheden. Den har en blid beroligende effekt på alle.



tirsdag den 29. juli 2014

God søvn er det vigtigste i livet...

God søvn er det allervigtigste element i din hverdag !

 Hvis man lider af søvnmangel kan det give anledning til i visse tilfælde en depression - og årelang søvnmangel kan give anledning til Alzheimers (demens). Mange psykiske lidelser kan starte med at man sover elendigt. Desværre løser man ikke problemet med almindelige søvnmidler, hvor de fleste er af benzodiazepin gruppen. De giver over et langt forløb en hukommelsessvækkelse og afhængighed. Så det er meget vigtigt at man respektere visse søvnbesvær.
Jeg vil liste forskellige årsager og løsninger op, så man kan se, hvad der er måske årsagen til søvnmangel.
For det første er det rigtigt usundt at lave om på dag og nat: omvendt søvnrytme. Det giver forvirring i hjernen om, hvad der er dag og nat. Så forstyrres søvnrytmen voldsomt. Man bliver ukoncentreret og irritabel. En anden ting der er usundt; det er når man bruger enten alkohol eller hash til at falde i søvn på. Man kan til sidst kræve at få tilfredsstillet trangen til at drikke endnu mere eller ryge hash dagligt for at kunne sove i det hele taget. Så er man ind i en ond cirkel. Mere kræver mere. Så er man fanget i en fælde.
God søvn kræver nogle forudsætninger for at man kan sove godt. Det kaldes søvn hygiejne.
  • Mørk rum hvor man sover. Måske skal man bruge mørke gardiner eller mørklægnings gardiner.
  • Kølig rum. Det værste er at sove i et vestvendt rum hvor solen går ned. Det er oftest hedt.
  • Man skal geare ned 2 timer før man skal sove. Lav ikke noget spændende eller ophidsende i det tidsrum.
  • Spis ikke lige før du går i seng. Der er ligeledes en 2 timers regel her.
  • Drik ikke koffeinholdig drikke efter kl. 18 om aftenen: kaffe eller Cola.
  • Hvis du har for mange spekulationer, så er det meget svært at koble af.
  • Hvis der er larm/støj, så kan man heller ikke sove.
  • Computerspil er ikke søvnfremmende
  • Skænderier er ikke søvnfremmende
  • Motion skaber god søvn, så tag et løb om aftenen
Der er store gevinster i at sove godt. Alt for mange mennesker forsømmer at sove godt. Det kan føre til følgende sygdomme:
  • depressioner
  • stress
  • humørsvingninger
  • irritabilitet
  • aggressioner
  • glemsomhed
  • misbrug
  • hovedpine, muskelspændinger
Først skal man prøve søvn hygiejniske metoder, før man bruger kunstige midler. Hvis man skal bruge kunstige greb, så er det bedste at prøve Melatonin tabletter (på recept), fordi det er hjernens egen søvnhormon, der skabes når mørket falder på. Eller man skal bruge visse thé former som passionsblomst, citron melisse. Baldrian er svær at finde dosis på. Enten får man for meget eller for lidt. Så det kan ikke anbefales.
Alle søvn tabletter har man mere eller mindre bivirkninger. De fleste har også en afhængighedsskabende effekt: benzodiazepiner. Visse søvnmidler har en rød trekant, og man må ikke køre bil, hvis man bruger dem.
Organisk magnesium (naturstof) har en lidt langsom effekt. Man skal på en kur der varer en uge før den har effekt på søvnen. Til gengæld er den næsten fri for bivirkninger og ingen afhængigheds effekt. Den eneste bivirkning er måske lidt løs/tynd mave. Man skal købe magnesium carbonat, som f.eks. Berthelsens Magnesium tabletter i Matas/helsekostforretninger. De er lidt dyre men har en fin effekt.
 


mandag den 16. juni 2014

Der er sparet alt for meget i psykiatrien

Psykiatrien har lidt under de forskellige regeringer enten de er blå eller røde. Man ville spare for enhver pris på psykiatrien, og så har man lavet lappeløsninger med Distriktspsykiatrien. I dag er selve Distriktspsykiatrien amputeret på kryds og tværs. Så lavede man OPUS projektet, der skulle tage sig af de alvorligste psykiske lidelser. Også dér har man sparet. Og hvad sker der? Man har ikke plads til de alvorligste lidelser og udskriver dem for tidligt, så man kan få plads til dem der trænger til en plads. Pladsen bliver derefter nødvendig for de allerede trængende alvorligt psykiske syge. Så kører rouletten endnu en omgang.
Da jeg var ung psykiater, så var der plads til de alvorligt syge, og det er for 25 år siden. Der var stadig svingdørs patienter også dengang, men de var ikke farlige som de er nu.
Hvis man er psykotisk og vil ikke have behandling, og er ikke til fare for sig selv og andre, så bliver man forsømt. Det siger psykiatriloven, og det har politikerne bestemt!
I Sverige, har man en anden løsning. Hvis man er psykotisk og kunne have det bedre med en behandling i hjemmet eller på en afdeling, kan man tvangsindlægge den svært psykisk syge imod deres vilje med en dommerkendelse. Så skal psykiateren og patienten (eller patientens advokat) fremstilles for en dommer, og dommeren afgør om man skal tvangsbehandles enten i hjemmet eller på en afdeling.
I Danmark har man "gule papirer", men det er kun til en tvangsbehandling på en psykiatrisk afdeling, ikke i hjemmet. Vi mangler flere redskaber end dem vi har i dag, hvis man vil spare sig ud af psykiatrien. Det er ikke nødvendigvis noget der koster mange penge, men jo flere redskaber vi har, jo flere muligheder har vi til rådighed.
Hvad med at lave familiehuse til de hårdt tiltrængte familier, der har kaos indenfor familien? Hvad med at lave ADHD konsulenter i de større kommuner, så de kan aflaste en ADHD familie? Hvad med at lave anti-aggressivitets kurser for mænd? Hvad med at lave psykiatrihuse ligesom sundhedshuse? Hvad med at lave kurser for skolelærere indenfor psykologi og psykiatri? Hvad med at uddanne specielle socialpædagoger indenfor psykiatrien?
Det hele findes rundt omkring, men der er ikke en samlet løsning indenfor psykiatrien. Der er mudder i det. Man bør renovere psykiatrien, så det er samlet under én hat og koordineres, en moderne psykiatri.
Vi trænger til en hovedrengøring i politikernes hoveder, om hvordan den moderne psykiatri burde se ud!
Vi skal ikke spare os ud af psykiatrien, men gør hovedrent i psykiatrien.

Der er forskellige varianter på Asperger og ADHD

Der findes flere varianter på ADHD og Asperger

Det er efterhånden velkendt, at hvis man har ADHD, så kan den findes i flere varianter. Ikke alene de klassiske varianter med overvejende impulsive og hyperaktive, men den findes også i en stille form der kaldes ADD. Uden hyperaktivitet.
Der findes også varianter på Asperger. De udadvendte og de indadvendte. De udadvendte ligner ikke umiddelbart en Asperger, men de har de samme sociale inkompetancer som andre Asperger har. De indadvendte er mere sky, siger ikke meget, og ligner mere en typisk Asperger.
Så er der dem der har lidt ADD og samtidigt er Asperger. Det kan lyde lidt forvirrende med dem. 
Det er typisk en ADDer der har sociale inkompetancer. De klarer ikke det sociale liv særlig godt. De er indadvendte, passer sig selv og har en dårlig koncentration.

Det er kun en specialist i ADHD og Asperger (psykiater) der kan stille ovenstående diagnoser. De er svære at stille, men en specialist der kan sit kram, kan let spotte dem, der er ovenfor beskrevet.

En ADD har som hoved problem deres manglende koncentration og mangler i at udføre executative funktioner: det er udadgående projekter, som de har svært ved at starte eller afslutte.
En Asperger har mangler i at socialisere sig eller udføre sociale funktioner. De har det svært med at aflæse sociale situationer.

Man ser sjældent en ADD/Asperger kombination i barnealderen. Det kommer med alderen, at de forskellige inkompetancer bliver tydelige. Særlig tydeligt er det i 20års alderen, når de skal klare sig selv og flytter hjemmefra. I barnealderen er der en tydelig overvægt til enten en ADHD eller en Asperger.